Om foreningen

Hjortshøj Grundejerforening er beliggende 14 km fra Århus centrum og består af 91 parceller, hvoraf hovedparten er "40-dages-huse".


Den stiftende generalforsamling var mandag den 4. september 1972.

 

Her er dejligt at bo. Frisk luft, fuglesang og gode naboer!


I foreningen arrangerer vi ind imellem en sommerfest på legepladsen. Vi mødes hvert år til arbejdsdag(e), hvor vi vedligeholder fællesarealet, renoverer legepladsen o.a..


På legepladsen er der boldbane, gyngestativer, vippe m.m. Samt borde-bænkesæt, hvor forældre og bedsteforældre kan tage et hvil, mens de mindste leger.


I 2015 tog bestyrelsen initiativ til at udbrede "Nabohjælp" i foreningen. Et værn mod tyveknægte og indbrud i vores private hjem. Klik ind på www.nabohjælp.dk og meld dig selv til.


Vores veje i grundejerforeningen består mest af private veje. Derfor er det nødvendigt, at vi sparer penge op til at vedligeholde vejene. Sidste gang, vi fik lagt ny asfalt på, var i starten af 90´erne.


Vi har ordinær generalforsamling én gang om året inden april måneds udgang.

 

Bestyrelsesmøder afholdes efter behov.

 

Et eksemplar af vedtægterne kan hentes hos formanden eller downloades fra denne hjemmside.

 

Det skal også nævnes, at Hjortshøj er en aktiv by med bl.a.Virup IF og mange andre aktiviter,  samt egen hjemmeside: www.hjortshøj-landsbyforum.dk. Hjemmesiden er bestemt et besøg værd, da man her kan se, hvad der rører sig i byen.

 

I Hjortshøj er der flere indkøbsmuligheder. Vi har Dagli’ Brugsen, Købmand "Schjeldahl", pizzaria og "pølsevogn". Kører man 10-15 minutter i bilen, er f.eks. Stark, Silvan, Ikea eller Ilva tæt på.


I Hjortshøj har vi desuden mange håndværkere, lige fra frisører til tømrere og murere m.m., som vi gerne støtter. 

 

Der er nem adgang til Århus med tog og busser. 17 min. med toget, lidt længere tid med bussen.



Nedenunder vises et kort over Hjortshøj Grundejerforening.